Operative indgreb

Knoglemarvstransplantation som CML-behandling
Brugen af tyrosinkinasehæmmere betyder, at knoglemarvstransplantation kun er nødvendig i de meget få tilfælde, hvor den medicinske behandling ikke virker tilfredsstillende. Transplantation er stadig er den eneste vej til helt at kurere kronisk myeloid leukæmi (CML).

Knoglemarvstransplantationer er forbundet med betydelig risiko og denne form for behandling bruges derfor ikke så tit. Chancerne for overlevelse og helbredelse efter en transplantation varierer meget afhængigt af almentilstand, alder, etc.

Ved en knoglemarvstransplantation kommer stamceller fra en donor ud i blodet, hvorfra det går ind i knoglemarven og begynder at danne en ny knoglemarv. Da det er stamcellerne, der kan danne en ny knoglemarv, kalder man også en knoglemarvstransplantation for en stamcelletransplantation.

Man kan udføre en knoglemarvstransplantation på to forskellige måder: Standard allogen knoglemarvstransplantation eller minitransplantation.

Standard allogen knoglemarvstransplantation: 
Denne metode bruges kun hos patienter op til ca. 55 år. Over denne aldersgrænse er komplikationerne hyppigere og alvorligere end hos yngre. Inden en transplantation med stamceller, får man en forbehandling i form af en kraftig dosis kemoterapi, der både slår kræftcellerne og ens eksisterende knoglemarv ihjel. I nogle tilfælde inkluderer forbehandlingen også bestråling af hele kroppen.

Minitransplantation: 
En minitransplantation er også en transplantation, hvor man bruger stamceller fra en donor, men her er forbehandlingen mildere. Den slår ikke ens egen knoglemarv ihjel, men svækker kun immunforsvaret, så man ikke afstøder den nye knoglemarv. En minitransplantation tilbydes ofte til personer over 55 år.

Du kan læse om knoglemarvstransplantation her: https://www.rigshospitalet.dk/knoglemarvstransplantation

 

Sådan virker knoglemarven
Knoglemarven producerer hele livet nye celler til vores blod gennem stamcellerne. Et menneske producerer 10 millioner hvide blodlegemer, 170 millioner røde blodlegemer og 500 millioner blodplader hvert minut i knoglemarven. Fra fødslen producerer man blodceller overalt i knoglemarven. Når vi bliver ældre, er det kun knoglemarven i den centrale del af skelettet, der producerer blodceller.

Hvad er stamceller?
Stamceller er "moderceller", der findes i kroppen. De kan deles og omdannes til mange andre celletyper – f.eks. blodlegemer, muskelceller, og hjerneceller – med henblik på at erstatte dem, der er gået tabt eller er beskadiget. Blodstamceller cirkulerer i blodet og knoglemarven samt i navlestrengen hos nyfødte babyer. I knoglemarven har de potentialet til at udvikle sig til modne blodlegemer.

 

Updated: 15-11-2018